Oversættelsesproblemer

Jeg bliver nødt til at indrømme

at min ensomhed

er ved at dræbe mig

ved du ikke at jeg stadigvæk tror,

at du en dag vil være her?

Når jeg ikke er sammen med dig mister jeg min hjerne

Giv mig et skilt

Slå mig spædbarn én gang til

Anmeldelse af Hvedekorn nr. 2 / 2011

Og jeg anmelder det nye Hvedekorn, og jeg gør det hurtigt, og det er, fordi jeg har travlt, og omslaget er flot og lækkert, og det skyldes, at Sian Kristoffersen er dygtig, og det ser man også flere steder i bogen, og HUN har skabt en imponerende visuel platform, og Laus Strandby Nielsen åbner ballet med en finurlig og fornuftig grammatisk kritik af politik-logik, og det er desværre en smule malplaceret i forhold til tidsskriftets andre tekster, og Eske K. Mathiesen og Åse Rørdam har bidraget med letfordøjelige måske dækservietter, som man har lyst til at spise af, fordi de er sjove og fyldt med lækre retter, og deres leg med sprog som materiale er dyb i dens grundige lethed og tju hej, og Sten Kaalø har skrevet om at vågne, og han vågner flot og med længsel, og Pia Juul tænker på en onkel, og hun føler en onkel, og hun kender mange slags onkler, og så ender det i efterår, hvor et gult blad falder til jorden, og det kan vi jo nok forstå, og derefter Ingrid Nymo, som debuterer med god stil og form og masser af talent, og Nymo vil jeg læse mere af, og jeg skriver det bag øret; ”Nymo Nymo Nymo”, og ja jeg har et meget stort øre, og Josefine Graakjær Nielsen træder stærkest frem af alle involverede, og med sin ode til Marianne Larsen demonstrerer hun en power, som er de færreste forundt, og jeg er stadigvæk lidt ør efter at have været en rotte i en mands røvhul, og jeg vil læse mere, og jeg vil læse MEGET mere, og Rolf Sparre Johansson har skrevet et digt, som jeg ikke kan forstå, og jeg troede først, at det var en tipskupon, og at han havde tippet alle kampene som uafgjorte, og den holder vist ikke, selv om det er en flot nulløsning, han har fået lavet, og på trods af nogle irriterende kongruensproblemer er jeg glad for at have læst ham, og Andreas Straarup er stammende dygtig, og jeg vil gerne med ham i Tivoli og fodre svaner, og han skal forhåbentlig udgive snart, og Mette With Zerlang debuterer, og jeg taber mig selv i hendes fantastiske taber-digt, som vinder prisen for årets bedste taber-digt, og den konkurrence er hård, og Line Knutzon fortsætter sin historie om Måvens og Peder, og ååååååååh hun er sjov og show, og jeg er med hende hele vejen, og Mette Norrie tegner og fortæller, og jeg er forelsket i hendes regnbue, og Anders Schmidt Thorsen serverer en ukompliceret æggemad, der får mig til at tænke på manden i Dorrit Willumsens novelle ”Komplikation”, og som smager lidt for meget af Peter Adolphsens Små historier, og Troels II Munk debuterer med en leg med forholdsord, og det forholder sig sådan, at det gør han systematisk fint og med stor omhyggelighed, og Inga Mollerup er meget glad for naturen, og jeg får også helt lyst til at høre en rødhals skære en rude ud af aftenshimlens glas, mens roserne glemmer at trække vejret, og Thomas Rude Andersen fortaber sig i det absurde og efterlader MIG i dobbelttvivl, og Gitte Allermann Kjær debuterer med fragmenter, som demonstrerer en imponerende evne for komposition og sproglig bevidsthed, og som også synes at mangle kontekster for at være tilsvarende givende på indholdssiden, og Sternberg siger meget og måske lidt for meget, og der er mange fine pointer og indsigter til stede og tilsvarende mange af samme, der bliver væk i et farvand af ord og sprog, som imponerer og irriterer grænseløst, og Claus Ejner er sjov og dygtig og visuelt spændende og samtidigt er det hele ved at kamme over i ligegyldigheder, og det gør det heldigvis lige netop ikke, og Anders Skjøtt debuterer med 6 linjer, som jeg ikke kan slippe igen, og som alle bør læse, og han har også bidraget med en oversættelse af Stéphane Mallarmé, og endelig vil jeg om hele tidsskriftet konkludere, at det er et virkelig godt nummer, som især på debutant-siden er givende, og dog vil jeg sige, at der er et misforhold mellem Sian Kristoffersens billeder og flere af digtene, og det ville have være på sin plads i højere grad at udvælge tidsskriftets digte efter den stemning, som det massive billedmateriale ansporer, og det var det og køb det og læs det og elsk det i øvrigt i nuet og i fremtiden.

Og hej hej